ja_mageia

Presse meddelelse PDF Udskriv Email
Onsdag, 01. december 2010 15:29
Pressemeddelelse

 

Til vedkommende som dette måtte interessere!

Ulfborg karate klub har lavet nogle pæne præstationer ved diverse stævner i 2010, med 2 officielle Dm. medaljer som toppen af kransekagen og ca. 25 internationale medaljer/pokaler + 44 nationale præstationer. Udover de flotte præstationer på den sportslige side rejste 8 af klubbens elite kæmpere til Japan i oktober for at træne under verdens højeste graduerede japaner, dette besøg bar frugt med 4 nye sort bælter til klubben 2 første dan, 1 anden dan og en 4 dan.

Derudover fik klubben udtaget 2 pige kæmpere til Dansk karate forbunds bruttolandshold (Talent center) i januar.

Grundet Ulfborg karate klubs åbne internationale stævne
(Tenshinakan Cup, 204 kæmpere fra Danmark Sverige og Tyskland) og præstationer på de udenlandske stævner er undertegnede blevet udpeget som landsindstruktør for Tenshinkan karate federation Denmark, hvilket gør at jeg udtager landshold og tildeler sortbælter for de Danske karate udøvere indenfor Tenshinkan Danmark. Denne udmærkelse er givet af den Japanske hoved instruktør 10 dan Mamuro Miwa, hvilket er den største ære der kan tilgå en karate udøver!

Dette har som I kan se været et godt år for Ulfborg karate klub, den positive side af Ulfborg karate klub anno 2010.

Nu til den mere triste del!

Holstebro kommune har sendt karaten i Ulfborg til tælling!

Der er ingen grund til i år at Ulfborg karate klub indstiller nogle udøvere til hædring ved årets idrætsfest, da klubben nedlægger sit elite område.

Ulfborg karate klub søgte i juni om tilskud til nye lokaler for at tilgodese den stigende tilgang af nye medlemmer i klubben og muligheder for at træne og udvilke vores elite + bredde kæmpere efter det nye regelsæt der er taget i brug i World karate federation pr. 1 januar 2010. Udover det ville klubben have lavet lektie cafe for vores elever i eftermiddagstimerne, for at holde de unge i sporten og derved skabe et netværk for de unge i byen der dyrker karate og dagplejen ville kunne have brugt lokalerne gratis, da de bløde gulve og stille omgivelser kunne have skabt en god atmosfære at bevæge sig i for de mindste.

Det tilbud ville med 73 % i lokale + drift tilskud gøre det muligt at leje egnede lokaler, med mulighed for at træne 7 dage i ugen og tilgodese nye som gamle elever + eliten ca. årlig husleje 25920 kr. og 8100 i drift 34020 kr. efter tilskud årligt.

Holstebro kultur og fritid har på baggrund af Holstebro idrætsråds beregninger afvist vores ansøgning og stillet et nyt forslag op som gør at det vil forøge vores husleje med 22868 kr. i forhold til vores udspil, dette har karate klubben ikke råd til og må af denne årsag nedlægge vores elite område.
Dette er kultur og fritids tilbud til karateklubben pr. uge for at træne i Vestjysk fritidscenter.

--------------------------------------------------------------------------------

7 timer multisal 294 kr.
10,5 timer Ukk lokale ca. 100 Kvm. 283 kr.
22,5 timer Opholdsrum 517 kr.
Samlet årlig husleje på . 1094x52 = 56888 kr. Netto

--------------------------------------------------------------------------------

Holstebro kommune gav ca. 20000 kr. om året i husleje under det gamle Vestjysk fritidscenter for at leje den gamle ungdomsskole, så de kunne have råderet over lokalerne i alle døgnets timer. Ungdomsskolen valgte at forlade centeret, da der blev bedt om en højere husleje fra centerets bestyrelse.
Derfor kan foreningen ikke forstå hvad begrundelsen er for at kræve så ublu et beløb for at karate klubben overtager samme lokaler som pt. kun bruges 6 timer i ugen.

Dette har i samlet effekt for vores klub medført, at vi inden for det næste halve til hele år ikke kan tage nye børn ind. Vi må nok beregne, at en del af vores elite kæmpere evt. stopper og vores Ninja kids hold 4-6 år (12 børn) aflyses. Dette vil sende Ulfborg karate klub ned på et elev antal på omkring ca. 60 elever på års basis fra de nuværende 80 aktive, samt at vi må nedlægge vores internationale stævne i november. Vi har grundet de forhold, vi træner under nu, allerede mistet 10 på senior holdet, hvoraf de 3 var elite kæmpere.

Dette er en forfærdelig situation for foreningen, men vi har ikke råd til at give en husleje på
56888 kr. for at træne i Vestjysk fritidscenter om året, i dette tal er ikke beregnet de ekstra timer klubben skal leje i forbindelse med stævner + diverse weekend arrangementer.

Bestyrelsen beklager meget at Ulfborg karate klub ikke er til stede ved prisuddelingen ved årets idrætsfest i januar, men vi ser ikke det tjener et formål, da vi er tvunget at overgå
til rent motions karate fra det nye år!

Vi har ventet i 7 måneder og må nu kaste håndklædet i ringen, da vi ikke har haft mulighed for at undervise efter det nye regel sæt i et år nu.

Vores fremtidige timetal i Vestjysk fritidscenter vil være 7 timer pr. uge, hvor vi nu bruger 9.
Mandag og onsdag 18:30 - 22:00
Lørdag 11:00 - 13:00

Lørdage og Torsdage's frie træninger nedlægges og vil blive søgt efter behov i forbindelse med gradueringer + sociale arrangementer, vores mødelokale afvikles, da vi ikke får behov eller har haft mulighed for at bruge det siden konkursen grundet indragelse af nøgle!

Dette er den sværeste og mest sørgelige beslutning bestyrelsen har måttet tage i de 7½ år klubben har eksisteret, vi er druknet i vores egen succes og medlemstilgang.

Med venlig hilsen
Alex U. Rosenbæk
Formand og chefinstruktør for Ulfborg karate klub!
www.ulfborgkarateklub.webbyen.dk
www.ulbforgkarate.dk

Senest opdateret: Onsdag, 01. december 2010 15:54
 

banner_02