ja_mageia

Misforståelse PDF Udskriv Email
Tirsdag, 14. februar 2012 09:58

Der har været nogle misforståelser vedr. støtte til transport ved stævner.


Når klubben deltager ved stævner i Jylland, er det som udgangspunkt forældre og elevers eget ansvar

at stå for transporten. Men selvfølgelig kan der arrangeres samkørsel forældre og elever imellem og hver
mand/kvinde giver et tilskud til benzinen alt efter hvor langt vi skal køre.

Tager vi til stævner udenfor jylland, sørger klubben for transport, det vil sige at 
klubben arrangerer biler + morgenmad og middagsmad.

Her har der været nogle misforståelser. HVIS man ønsker at sende en bil afsted med sit eget barn uden
at tage andre elever med fra klubben, så støtter klubben ikke økonomisk til turen.
Det bliver en udgift der dækkes for egen hånd. Klubben deltager af og til i stævner på Sjælland 
med op til 10 - 15 kæmpere og skal klubben dække 15 biler 100 %, så er der kun et sted at sende regningen
hen og det er med kontingentet, hvilket ville gøre os til Danmarks absolut dyreste klub.

I Ulfborg elsker vi at lege med andre klubber og lave arrangementer på tværs, dette skal vi blive ved med,
da det udvikler vores kæmpere og de relationer vi har med vores venner i Danmark og udlandet.

For tiden har Ulfborg et samarbejde med 7 klubber og Dansk karate forbund om udvikling af vores kæmpere vedr. stævner,
og det anbefales alle over 10 år at tage part i de træninger der foregår. Der vil fra tid til anden være
gæsteinstruktører på besøg i klubben, som det var tilfældet med Dai stævnet, hvor vi havde besøg fra Tyskland,
hvor Sven Ferner var her for at undervise i kumite.

Man kan ikke være medlem i Ulfborg og følge andre klubbers kamp hold. Det er helt okay hvis man f.eks. er på ferie i Helsinge, 
at man deltager i deres træninger, så længe det forgår i samarbejde imellem de 2 klubber, som vi har for tiden med Vejle. Her har vi for tiden Jens Jørn, som træner i Vejle og gør sig klar til sit sorte bælte i samarbejde imellem de 2 cheftrænere.

I Ulfborg har vi et kamp hold, og de kæmpere der ønsker at deltage i stævner med tilskud, deltager på 
kampholdet. Ønsker man andet aftales det med træneren. 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret: Tirsdag, 14. februar 2012 13:02
 

banner_02